Imodium

Imodium Plus 2mg + 125mg

12 stk. (blister) tabletter

På lager

DKK 79,95

778 på lager

  • Fri fragt ved 349 DKK (gælder ikke 30 min.)
Beskrivelse

Beskrivelse

Imodium Plus anvendes ved diarré, når diarréen er ledsaget af meget luft i maven og mavekneb. Imodium Plus virker stoppende ved at hæmme tarmens bevægelser og øge optagelsen af vand fra tarmen, så afføringen bliver fastere og ikke så hyppig.

Læs altid indlægssedlen før brug eller kontakt egen læge.
Sidst opdateret 02.06.2026

Dosering

Den anbefalede dosis er:

Voksne over 18 år:
2 tabletter (4 mg) straks efterfulgt at 1 tablet efter hver tynd afføring. Der bør ikke anvendes mere end 4 tabletter om dagen.
Børn over 12 år:
1 tablet (2 mg) straks efterfulgt at 1 tablet efter hver tynd afføring. Der bør ikke anvendes mere end 4 tabletter om dagen.
Må ikke anvendes til børn under 12 år.
Behandlingen bør ikke fortsættes ud over 48 timer.
Nedsat nyrefunktion: Der kræves ikke justering af dosis.
Nedsat leverfunktion: Bør kun tage Imodium Plus efter aftale med lægen.
Tabletterne skal indtages med væske.
Den prægede linje er ikke beregnet til at dele tabletten.
Opbevaring og holdbarhed

Opbevares utilgængeligt for børn.
Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen

De mulige bivirkninger som du kan opleve er:

Alvorlige bivirkninger
Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion eller shock) – kan være livsfarligt, ring 112. Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber – kontakt lægen eller skadestuen. Kraftig afskalning og afstødning af hud – kontakt lægen eller skadestuen. Smerter, forstoppelse, opkastninger og almen utilpashed pga. tyktarmslidelse med alvorlig tarmslyng – Kontakt straks læge eller skadestue, ring evt. 112. Voldsomme anfald af smerter i maven, opkastninger, stop for luftafgang og afføring pga. Tarmslyng – kontakt læge eller skadestue. Kvalme, opkastninger og mavesmerter pga. tarmslyng – kontakt lægen eller skadestuen. Bevidstløshed – kontakt lægen.
Ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
Forstoppelse, kvalme, luftafgang fra tarmen, hovedpine, svimmelhed.
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
Døsighed, mundtørhed, mavesmerter, ubehag i maven, opkastning, sure opstød/halsbrand, udslæt.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
Udslæt (nældefeber) og hævelser – kan være alvorligt, tal med lægen. Hvis der er hævelser af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt – ring 112. Smerter i tungen, udspilning af maven, træthed, nedsat bevidsthed, besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop – Kan være eller blive alvorligt – tal med lægen. Nældefeber, kløe, overfølsomhed, blæredannelse i huden, feber, udslæt i ansigt og på arme og ben, sløvhed, øget muskelspænding, koordinationsforstyrrelser. Små pupiller, unormalt stor tyktarm.
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
Akut betændelse i bugspytkirtlen (kan give smerter og feber).

Advarsler og forsigtighedsregler

De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

Tag ikke dette lægemiddel
Tag ikke Imodium Plus uden aftale med lægen, hvis:
Du er overfølsom (allergisk) over for loperamidhydrochlorid, simeticon eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen for yderligere information).
Du har akut diarré forbundet med høj feber eller blod i afføringen.
Du har akut blødende tyktarmsbetændelse.
Du har betændelse i tynd- og tyktarm, der skyldes bakterier såsom salmonella, shigella og campylobakter.
Du har kraftig diarré efter at have taget antibiotika.
Behandlingen med Imodium Plus skal stoppes øjeblikkeligt, hvis du får forstoppelse, tarmslyng eller din mave bliver udspilet.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen inden du bruger Imodium Plus, hvis:
Imodium Plus behandler kun symptomerne på diarré. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at behandle årsagen til diarré. Kontakt din læge, hvis symptomerne varer ved eller bliver værre. Når du har kraftig diarré, mister du meget væske, sukker og salte. Du skal erstatte den tabte væske ved at drikke mere end sædvanligt. Du kan købe en særlig sukker-salt blanding på apoteket.
Du har AIDS og din mave bliver udspilet, skal du straks stoppe med at tage Imodium Plus og kontakte din læge.
Du har en leversygdom, skal du kontakte lægen, før du begynder at bruge tabletterne. Nogle af bivirkningerne kan blive mere generende.
Imodium Plus indeholder:
Benzylalkohol, som kan medføre allergiske reaktioner, og skal anvendes med forsigtighed af patienter med nedsat nyre- og leverfunktion og af patienter, som er gravide eller ammer, pga. risikoen for akkumulation og toksisitet.
Mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.
Mindre end 0,00044 mg alkohol (ethanol) pr. tablet, hvilket ikke vil have nogen nævneværdig effekt.
Indeholder maltodextrin, som indeholder glucose, og bør ikke anvendes til patienter med glucose/galactosemalabsorption.
Brug af anden medicin:
Kontakt din læge, hvis du tager medicin mod:
HIV og AIDS (ritonavir).
Uregelmæssig hjerterytme (quinidin).
Svamp (ketoconazol, itraconazol).
Forhøjet indhold af fedt i blodet (gemfibrozil).
Ufrivillig natlig vandladning (desmopressin).
Graviditet og amning:
Hvis du er gravid, må du kun tage Imodium Plus efter aftale med lægen.
Amning: Hvis du ammer, må du ikke tage Imodium Plus, da små mængder af det aktive stof loperamid kan gå over i modermælken. Tal med lægen.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Træthed, svimmelhed og døsighed kan forekomme, når du har diarré og tager Imodium Plus. Der bør udvises forsigtighed, hvis du skal føre motorkøretøjer eller betjene maskiner.
Overdosering:
Kontakt lægen eller skadestuen hvis du føler dig utilpas. Tag pakningen med. Symptomer: Sløvhed, besvær med at koordinere bevægelserne, søvnighed, små pupiller, muskelspændinger, svækket vejrtrækning, besvær med at lade vandet samt voldsomme anfald af smerter i maven, opkastninger, stop for luftafgang og afføring pga. tarmslyng. Børn kan være mere følsomme for nogle af disse påvirkninger. Der er også set QT-forlængelse samt livstruende type unormal hjerterytme, der kan føre til pludseligt hjertestop. Overdosering kan afsløre eksisterende Brugadas syndrom (en forstyrrelse i ledningssystemet i hjertet).
Ved behandlingsophør er der observeret tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos personer, som misbruger, fejlanvender eller bevidst overdoserer med overdrevent høje doser.

Detaljer

Yderligere information

Vægt 0,026 kg
Størrelse 9,9 × 7 × 3,2 cm
Aktiv ingredients

Loperamid, kombinationer

Stk i pakke

12

Opbevares

Stuetemp

Udleveringsgruppe (Flad)

HX18

Brand

Imodium

Betaling

Betal præcis som du vil hos Uglecare – du vælger bare din favorit i checkout!

Gratis fragt over 349 kr.

Gælder ikke hjemmelevering

Personlig rådgivning

Få hjælp til din webordre på: kundeservice@uglecare.dk

Hurtig levering (30 min. i Kbh)

Hurtigt leveringen via GLS, og DAO

Faste lave priser*

*Gælder ikke ernæringsprodukter.

Stort udvalg af kendte produkter

Vi tilbyder et stort udvalg af kendte cremer, vitaminer og andre spændende produkter – altid til fast lav pris.
Læs mere om Uglecare.dk her