Xylocain

Xylocain ukonserveret 2%

Varenummer (SKU): 060980 Kategorier: , ,

10 x 10 g gel

På lager

DKK 274,50

13 på lager

  • Fri fragt ved 349 DKK (gælder ikke 30 min.)
Beskrivelse

Beskrivelse

Anvendes til lokalbedøvelse ved forskellige undersøgelser af endetarmen, luftvejene eller ved oplægning af kateter. Anvendes også til lindring af smerter ved betændelse i urinrøret eller blæren og til lindring af smerte efter omskæring af drenge.

Bør ikke gives til børn under 2 år uden lægens anvisning.

Den anbefalede dosis er:

Voksne:
Du bør anvende netop den mængde, der er tilstrækkelig til at dæmpe smerterne. Smør gelen i et tyndt lag, der netop dækker det hudområde, der skal behandles. Gentag først behandlingen ved behov og efter det længst mulige interval.
Til børn under 12 år:
Dosis bør ikke overskride 6 mg/kg.
Du bør ikke bruge Xylocain gel mere end højst 4 gange pr. døgn.

Nedsat nyrefunktion:
Bør anvendes med forsigtighed ved stærkt nedsat nyrefunktion.
Nedsat leverfunktion:
Bør anvendes med forsigtighed ved svært nedsat leverfunktion.
Administration:

Xylocain gel skal altid administreres ved brug af den applikator, der medfølger i pakningen med det færdige produkt. Applikatoren er udelukkende beregnet til brug hos en enkelt patient.
Opbevaring og holdbarhed
Opbevares utilgængeligt for børn.
Opbevares ved temperaturer under 25°C. Må ikke fryses.
Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

De mulige bivirkninger som du kan opleve er:

Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):
Ondt i halsen efter bedøvelse, hvor der sættes et rør i luftrøret (trakealtube).
Sjældne bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):
Allergiske reaktioner, f.eks. udslæt.
Pludselige alvorlige overfølsomhedsreaktioner (inden for minutter til timer), f.eks. hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (anafylaktisk shock). Kan være livsfarligt. Ring 112.

Tag ikke dette lægemiddel:

Hvis du er overfølsom allergisk over for det virksomme stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen for informationer).
Overfølsomhed over for methyl og/eller propylparahydroxybenzoat (methyl-/propyl-paraben) eller til deres metabolit paraaminobenzosyre (PABA).
Allergisk over for lokalbedøvende medicin af samme type som Xylocain.
Vær forsigtig:

Du skal holde dig nøje til den anbefalede dosering, ellers kan du få alvorlige bivirkninger.
Hvis lægen har brugt Xylocain gel i din mund eller dit svælg, skal du være særlig forsigtig. Du bliver følelsesløs, og du kan få maden galt i halsen. Du bør derfor ikke spise de første 2 timer efter bedøvelsen. Følelsesløshed i tunge eller mundslimhinde kan øge risikoen for bidskader.
Tal med din læge, inden du bruger Xylocain gel, hvis du:

Lider af forstyrrelser i hjerterytmen.
Er ældre og/eller i dårlig almentilstand.
Lider af fremskreden leversygdom eller stærkt nedsat nyrefunktion.
Lider af hjertesvigt.
Har epilepsi eller andre neurologiske sygdomme i nervesystemet.
Lider af porfyri, som er en sjælden stofskiftesygdom.
Xylocain gel indeholder methylparahydroxybenzoat (E218) og propylparahydroxybenzoat (E216), som kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen) og i sjældne tilfælde åndedrætsbesvær.
Brug af anden medicin:

Behandling med Xylocain gel kan påvirke eller blive påvirket af behandling med anden medicin:
Hvis du får medicin mod rytmeforstyrrelser i hjertet (antiarrytmika f.eks. amiodaron), skal du tale med din læge, før du bruger Xylocain gel.
Du skal være forsigtig med at bruge Xylocain gel samtidig med andre lignende lokalbedøvende stoffer.
Brug med mad og drikke:

Hvis Xylocain gel har været brugt i mund eller svælg, bør du ikke spise de første 2 timer efter bedøvelsen. Følelsesløshed i tunge eller mundslimhinde kan øge risikoen for bidskader og fejlsynkning.
Graviditet og amning:

Graviditet:
Du kan bruge Xylocain gel under graviditet.
Amning:
Du kan amme, selvom du bruger Xylocain gel. Du skal ikke bruge Xylocain gel på brystvorten, lige før du ammer.
Trafik- og arbejdssikkerhed:

Ved anbefalet dosering påvirker Xylocain gel ikke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Overdosering:

Symptomer ved overdosering: Følelsesløshed ved læberne, i tungen og rundt om munden, forvirring, svimmelhed og i enkelte tilfælde synsforstyrrelser. For at undgå alvorlige bivirkninger bør du tage disse tidlige tegn på overdosering alvorligt, og stoppe med at bruge Xylocain gel.

Detaljer

Yderligere information

Vægt 0,466 kg
Størrelse 23,3 × 18,3 × 14 cm
Aktiv ingredients

Lidocain

Stk i pakke

100

Opbevares

Stuetemp

Udleveringsgruppe (Flad)

HF

Brand

Xylocain

Betaling

Betal præcis som du vil hos Uglecare – du vælger bare din favorit i checkout!

Gratis fragt over 349 kr.

Gælder ikke hjemmelevering

Personlig rådgivning

Få hjælp til din webordre på: kundeservice@uglecare.dk

Hurtig levering (30 min. i Kbh)

Hurtigt leveringen via GLS, og DAO

Faste lave priser*

*Gælder ikke ernæringsprodukter.

Stort udvalg af kendte produkter

Vi tilbyder et stort udvalg af kendte cremer, vitaminer og andre spændende produkter – altid til fast lav pris.
Læs mere om Uglecare.dk her